Boller i karry

til 4 personer

Ingredienser 


Kødboller:
700 g. hakket kalv og flæsk
2 dl. mel
1 æg
2 store løg eller 3 hvis de er meget små
1,5 spsk. salt
1 tsk. peber
2 dl. mælk

250 g. basmati ris

Karry sovs:
1 klar boullion terning samt kogende vand
1/2 dl. piskefløde
2,5 tsk. ostindisk karry
1,5 dl. becel
1,5 dl. mel

salt


Ris:

Kog risen som anvist på pakken.

når vandet koger i med ris og simre på 4-5 stykker 10 min. Når uret ringer sluk og sæt 10 min igen.

Kødboller:

Find en stor hvid plast skål og put kødet ned i, hvis det er ca 700 g så skal der rives et stort løg, fint på det nye sorte rivejern - husk at se om plastbeholderen vender mod rivejern.

Tilsæt 2 dl. mel og 1 æg.

Herefter tilføjes masser af salt og peber.

Tilsæt 1 dl. mælk og derefter lidt af gangen, mens du pisker dejen med en dejkrog på elpiskeren. Dejen skal være lækker blød, men ikke løs.

Sæt en stor blank gryde over med 3/4 fuld af vand.

Når det koger skruers der ned til 8, og der hældes lidt groft salt i vandet.

Form bollerne på en ske og kog dem ca 12-14 min

Fisk bollerne op af vandet når de er færdige - hæld det ikke ud før du er helt færdig med at lave sovsen.

Karry sovs:

Brug en hvid plastbeholder, og fyld den med kogende vand og en klar boullinon terning, rør derefter rundt.

Tilsæt 1 1/2 dl. Becel i en lille blank gryde lang arm, så det fylder bunden godt.

Varm det op og hæld ostindisk karry på nogle teske fulde efter smag.

Fra nu af skal der røres godt.

Hæld 1 dl mel i gryden og rør mens resten tilføjes. Derefter hældes boullionvandet i gryden mens du pisker som en tosset - det må ikke klumpe så rør du for langsomt.

Sker det at det klumper, tag gryden af og hæld lidt vand fra kødbollerne i karry sovsen og rør godt igennem til den har den rette konsistens og en god tykkelse - husk at der stadigvæk skal fløde i sovsen.

Skru ned for varmen.

Husk inden sovsen bliver for tynd hæld fløde i til den bliver lækker cremet.

Hvis saucen er for tynd, kan der tilføjes til sauce jævner - men husk at stoppe i god tid og at den bliver lidt tykkere i konsistensen når sovsen for lov til at køle lidt af.

Smag til med salt.

© 2019 Olsgaard Opskrifter. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang